WeBible

1 - Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;

2 - hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

3 - Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?

4 - Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 - Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —

6 - paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —

7 - er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

8 - da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

9 - Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

10 - saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

11 - Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,

12 - ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

13 - Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,

14 - hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?

15 - Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

16 - Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 - var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —

18 - nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

19 - Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —

20 - visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.

21 - Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,

22 - saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!

23 - Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!

24 - Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

25 - var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,

26 - saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,

27 - og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —

28 - ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

29 - Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —

30 - nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.

31 - Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —

32 - nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.

33 - Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet

34 - af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —

35 - Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

36 - Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

37 - svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

38 - Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,

39 - har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

40 - saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.